De fælles strukturelle træk ved forskelligt udstyr er normalt designet omkring disse faktorer. Materialevalg prioriterer typisk korrosionsbestandighed, såsom rustfrit stål, titanlegeringer og ingeniørplast.
De fleste kemiske medier er ætsende, så strukturelt design prioriterer at undgå direkte kontakt mellem metal og ætsende medier, ofte ved at bruge foringer til at isolere mediet fra udstyrets kabinet. I specifikke scenarier tilføjes belægninger for at blokere korrosionsveje. Trykbærende-strukturer understreger høj styrke og stivhed, svejsede strukturer prioriterer fuld penetrationssvejsning, og yderligere forstærkningsringe tilføjes til åbne rørområder for at sprede spændingstoppe.
Forsegling er opgraderet til en struktur på flere-niveauer kombineret med mekaniske tætninger, og pakninger og indsatser er valgt i henhold til HGT-standarder. Flangeboltenheder har øget for-stramkraften i områder med høj-temperatur og-højt tryk for at forhindre gaslækage, og rørledninger til farlige medier er udstyret med to ventiler til at kontrollere strømningshastigheder. Høj-temperaturdrift interfererer med metallets mikrostruktur og termiske egenskaber.
Isoleringslag er ofte designet til at isolere mod varme, og lyd-absorberende materialer bruges i yderkappen for at reducere varmeafledningsstøj. I miljøer med smeltet salt erstattes indvendige støtteringe med ringformede ribbestrukturer for at undgå lokal ekspansion, der påvirker beholderens tæthed. Varmeoverførselsoverfladearrangementet tager hensyn til cirkulationseffektivitet, og størrelsen af ledepladerne i kryds-strømkappevarmeveksleren afhænger af det cirkulerende mediums viskositet.
Reaktionsmekanismer af ankertypen- foretrækkes til reaktorlegemet, kombineret med en udkraget akselstruktur for at opnå dyb materialekatalysatordækning. Støttesystemet er designet med dynamiske belastningsmarginer, og tykkelsen af tappenes bærende metal er designet til at blive justeret i henhold til udstyrets maksimale fyldningskoefficient. Vedligeholdelseskrav styrer designet med reserverede vedligeholdelsesporte, og der installeres et drænrør, før endedækslet på varmevekslerudstyret på-højt niveau adskilles for at forhindre resterende væskesprøjt.
Layoutet af trykbalancehullerne balancerer dræneffektivitet og gasforstyrrelseskarakteristika. Et sikkerhedsbarrieresystem dækker sammenkoblingen af flere faktorer såsom tryk, væskeniveau og temperatur. Under overtryksforhold aktiveres en dobbelt-sikkerhedsventil automatisk til nødåbning og -lukning, og en sifonhætte er udstyret til at sprede og frigive mediets kinetiske energi.